Tips til at kende koldsvejsning

Koldsvejsning er en solid state-proces, og den giver en stærkere samling end reflow-lodning. Det kræver dog en ren overflade. For at koldsvejsning skal lykkes, skal metaloverfladen være helt fri for oxidlag. Overfladen skal også være helt glat og fri for korrosion eller andre forurenende stoffer.

Kold svejsning er en solid state-proces

Koldsvejsning er en solid state-proces, der ikke kræver varme eller elektrisk strøm for at sammenføje metalstykker. Denne proces binder de to stykker sammen ved at påføre tryk og udjævne overfladeruhed. Da der ikke er nogen elektrisk strøm eller varme involveret, er forbindelsen lige så stærk som det oprindelige materiale.

Koldsvejsning er en solid state-proces, der kræver, at metaloverfladen er ren og fri for forurenende stoffer. Det kræver også perfekt rengøring af metaloverfladen for at fjerne eventuelle oxidlag. Koldsvejsetråde kræver også den rette fugegeometri. Når trådene er rene, kan de binde med præcision.

Denne proces er dyrere end oxyacetylenbaseret svejsning, men resultaterne er bedre. Denne metode er også mere fleksibel end lodning. Det er muligt at fremstille tynde plader af rustfrit stål, som er baseret på minimal trækstyrke.

Det er mere sikkert end pseudolodning

Koldsvejsning er en proces, der svejser metaller sammen uden brug af elektrisk strøm eller varme. Processen er baseret på at anvende en kraft, der glatter overfladen og fremmer interatomisk tiltrækning. Atomerne i metallet kan ikke differentiere sig og hopper ind i hinanden og danner en binding, der er omtrent lige så stærk som modermetallet.

Metoden har eksisteret i århundreder og er blevet brugt af arkæologer til at forbinde bronzealderredskaber. Det var først i det 17. århundrede, at koldsvejsning blev formelt videnskabeligt testet. Pastor John Theophilus Desaguliers snoede to blykugler, indtil de blev forbundet. Test viste, at bindingsstyrken var den samme som modermetallet. Koldsvejsning minimerer også ændringer i grundmaterialerne, da den ikke skaber en varmepåvirket zone.

Koldsvejsning anbefales ikke til alle materialer. Det kan ikke bruges til at sammenføje visse metaller, som f.eks. messing og aluminium, fordi de indeholder for meget kulstof. Desuden kan koldsvejsning ikke bruges til at sammenføje materialer, der er blevet stærkt hærdet af andre processer. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken type metal du vil svejse, før du går i gang.

Det kræver en ren overflade

Koldsvejsning er en proces, der danner en metallurgisk forbindelse mellem metaloverflader. Denne proces er mest effektiv, når metallerne har en ren overflade uden urenheder. En ren overflade er vigtig for koldsvejsning, da det gør det muligt for koldsvejsetrådene at skubbe urenheder ud med præcision. En ren overflade er også nødvendig for at undgå en pseudoloddereaktion.

Koldsvejsning har flere begrænsninger, f.eks. materialetype. De materialer, der bruges til denne proces, skal være duktile og fri for kulstof. Det er bedst at udføre koldsvejsning på ikke-jernholdige metaller, der ikke har gennemgået nogen hærdningsproces. Mildt stål er det mest almindelige metal til denne proces.

For at denne proces kan fungere korrekt, skal begge metaller være rene og fri for oxider eller andre forurenende stoffer. Metaloverfladerne skal være plane og grundigt rengjorte. Hvis de ikke er det, vil samlingen ikke danne en god binding. Når metallerne er renset, presses de sammen under et højt tryk. Denne proces arbejder på det mikrostrukturelle niveau mellem metallerne, hvilket skaber en næsten perfekt binding. Koldsvejsning er dog ikke ideel til ujævne eller beskidte overflader, da oxidlaget vil forstyrre den elektrokemiske binding.

Det giver en stærkere samling end reflow-lodning

Koldsvejsning er et fremragende alternativ til reflow-lodning, som giver en svagere samling. Reflow-lodning er afhængig af varme for at smelte loddetinnet, som binder sig til emnet. Koldsvejsning bruger koldsvejseflussmiddel, som bekæmper metaloxider. Brugen af flusmiddel er afgørende for en stærk loddeforbindelse, da forhøjede temperaturer får emnet til at reoxidere. Det vil forhindre loddet i at binde ordentligt. Trækul fungerer derimod som et reduktionsmiddel, der forhindrer arbejdsemnet i at oxidere under loddeprocessen.

Ved koldsvejsning forberedes pladen til loddeprocessen. Kortets overflade skal være ren og fri for forurenende stoffer. En god loddesamling skal have en konkav kant, som er en lavvinklet grænse. Samlingen skal have en meget lav vinkel for at undgå overophedning af følsomme komponenter. Hvis samlingen er for højvinklet, kan komponenten svigte. I så fald kan det hjælpe at genopvarme pladen. En god loddesamling har en glat, blank overflade og et lille omrids af loddetråd.

Reflow-lodning er en fremragende løsning til mange applikationer, især i små samlinger. Den kolde samling er på den anden side lige så stærk som sit modermetal. Samlingens styrke afhænger dog af metalegenskaberne i delene, og uregelmæssige former kan reducere samlingens styrke. Det er dog ikke umuligt at opnå en stærk samling i en typisk koldsvejseopgave. Koldtryksvejsning egner sig bedst til opgaver, hvor kontaktfladen er stor og flad. Koldtryksvejsning er også bedst til overlappende samlinger og stumpsamlinger, som har store kontaktflader.